Lad os sige at du bliver tilbudt et væddemål om et terningekast. Hvis terningen viser 1, taber du 1000 kr. Og hvis den viser 2-6 vinder du 10.000 kr.
Medmindre man absolut ikke har råd til at tabe 1000 kr., vil de fleste formentlig vælge at tage væddemålet. Kun hvis man vurderer beslutningen på worst-case udfald, er det en dårlig beslutning. På alle andre gængse måder at vurdere beslutningen på, vil den rigtige beslutning være at tage chancen.
Det kan jo være at man slår en 1’er. Det giver det dårligst mulige resultat. Men det er ikke det samme som at det var en dårlig beslutning.
Når vi planlægger træffer vi hele tiden beslutninger under usikkerhed. Og nogle af dem vil føre til mere eller mindre dårlige resultater, selvom beslutningen var rigtig på det tidspunkt vi tog den.
Så vi skal acceptere, at vi ikke kan vide alt, og at vi derfor kommer til at træffe beslutninger, der ikke giver optimale resultater, men måske endda decideret dårlige resultater.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du har taget en dårlig beslutning. Hvis du fuldstændigt har forstået risici og accepteret dem og afvejet dem med mulighederne for gode resultater, så var det den rigtige beslutning.
Omvendt er et godt resultat ikke nødvendigvis resultatet af en klog beslutning. Der er folk, der er så heldige at vinde mere end 50 millioner i Lotto. Men at spille Lotto er ikke en forretningsmæssigt fornuftig beslutning!
Så vi skal huske ikke kun at bedømme folk på et enkeltstående resultat, hvis ikke vi kender baggrunden. De kan bare have været (u)heldige.
(Photo by Edge2Edge Media on Unsplash)