Når jeg har tænkt på det klassiske planlægningshierarki, har jeg koblet de tre kategorier til tid:
- Operationel planlægning: Kort horisont
- Taktisk planlægning: Mellemlang horisont
- Strategisk planlægning: Lang horisont
Men det er gået op for mig, at vi ikke bør kategorisere ud fra tidshorisont. Det handler i stedet om karakteren af de beslutninger, der tages.
Strategisk planlægning
Strategisk planlægning handler om det overordnede design af supply chainen. Hvordan skal det fysiske vareflow være? Hvor skal fabrikker, distributionscentre og strategiske leverandører være placeret?
Det handler om strategisk hensigt, og hvilke principper supply chainen skal styres efter.
Effekten af beslutninger er langvarig. Strategiske beslutninger kan og skal ikke omgøres hver anden måned. Men strategiske beslutninger kan sagtens handle om noget, hvor vi skal have effekt her og nu.
Taktisk planlægning
Formålet med taktisk planlægning er at justere på rammerne, så de passer til den rette skala. Det kan dreje sig om kapacitet og overordnet lagerniveau. Beslutningerne handler om produktgrupper eller kapacitetsgrupper, men ikke om specifikke ordrer eller personer.
Taktiske beslutninger kan have effekt flere måneder, evt. år ud i fremtiden. Men det kan også være mere kortsigtet med en beslutning om, hvor mange vikarer, der skal hyres som julehjælp.
Operationel planlægning
I den operationelle planlægning kan man ikke for alvor ændre rammerne. De er givet af strategiske og taktiske beslutninger.
Operationel planlægning går ud på at sikre en god eksekvering. Det handler om specifikke ordrer, maskiner og personer. Hvornår skal ordre X køres? Kan Helene få fri på torsdag? Hvem skal bemande linje 2 i næste uge?
Normalt taler vi om, at operationel planlægning handler om de nærmeste dage evt. få uger. Og som regel effektueres en operationel planlægningsbeslutning inden for den horisont.
Men effekten af beslutningen kan vare fra ganske kort tid til langt ud i fremtiden. Hvis vi fx beslutter at producere eller købe ind til et års behov, vil effekten række frem, til vi har opbrugt (eller kasseret) varerne. Det vil sige ca. et års tid eller måske endda længere, hvis behovet viser sig at være mindre.
Giver det mening?
Eksemplerne ovenfor viser, at vi skal passe på med at kategorisere alene ud fra tidshorisont, men jeg synes, de tre kategorier er nyttige til at undgå at blande forskellige typer af beslutninger sammen.
Man skal ikke sidde i S&OP-mødet og diskutere, at der er for meget på lager af en eller anden vare, eller at en ordre er forsinket. Men omvendt skal man ikke sige, at “det her skal vi ikke tale om, fordi det ligger inden for den operationelle horisont”. Hvis der fx er opstået noget, så man vil iværksætte en varig ændring af kapaciteten med det samme, så hører det stadig hjemme i forummet for den taktiske planlægning.
Grænserne er dog ikke altid knivskarpe. At sætte planlægningsparametre på specifikke varenumre ligger fx på grænsen mellem operationel planlægning og taktisk planlægning.
Hvad giver mening for dig i jeres kontekst?
P.S.
Jeg viser planlægningshierarkiet modsat den normale pyramide. Grunden er, at strategisk planlægning ikke er vigtigt i sig selv. Kun for at skabe fundamentet for optimal operationel planlægning. Derfor synes jeg, at det giver mening at vise det strategiske niveau nederst – som støtte for det taktiske og operationelle.